Nordic Safe Cities

Tryg Digital By

Intro

Det har aldrig været sværere at adskille vores digitale og fysiske liv. Store dele af den nationale og lokale offentlige samtale foregår i dag via sociale medier, hvor spillereglerne på nogle måder er radikalt anderledes end gadekærets. Tastaturerne kan være rødglødende, og særligt nogle grupper udsættes via den digitale bys arenaer for chikane og had i højere grad end nogensinde. Sammen med ekstreme narrativer, desinformation, misinformation og konspirationsteorier udgør online had en ny type af trusler mod demokratiet, deltagelsen og trygheden hos befolkningen.

Hvad er Tryg Digital By?

Sammen med vores partnere Nordic Safe Cities og Common Consultancy har vi skabt programmet ”Tryg Digital By”. I Tryg Digital By analyserer vi de offentlige samtaler online - både på lokalt og nationalt niveau - for at identificere, hvem hadet er rettet mod, hvilke temaer der polariserer samtalerne og hvordan fysiske og digitale begivenheder puster til hadet og påvirker hinanden.

Hvordan undersøger vi samtalerne i den digitale by?

Ved hjælp af maskinlæring træner vi algoritmer til at identificere sproglige angreb og had i kommentarsporerne på sociale medier. Algoritmerne gør det muligt at analysere de mange millioner kommentarer, som er en del af den offentlige samtale i en digital by.

Den digitale by finder vi ved at identificere hvilke sociale medier, der er særligt brugt til offentlige samtaler blandt byens borgere. Derefter identificerer vi offentlige grupper, kanaler, tråde og sider på de sociale medier, som kan knyttes til en by, og indsamler alle opslag og kommentarer.

I projektet i Malmø indsamlede vi data fra Facebook og Flashback, da mange borgere deltager i offentlige samtaler på disse to sociale medier. Da data var indsamlet identificerede algoritmerne sproglige angreb og had i kommentarsporerne.

Eksempel: Hvordan ser den offentlige digitale samtale ud i Malmø?

Analyserne af den offentlige digitale samtale i Malmø viser at der overordnet set er markant mere had i samtalerne på Flashback (3.8 pct.) end på Facebook (0.1 pct.). Analyserne viser dog også, at der er et tydeligt mønster i, hvem hadet er rettet imod. Som det er illustreret i grafen, så er hadet i høj grad rettet mod etniske og religiøse minoriteter, og herunder i udbredt grad muslimer.

Det fysiske og digtiale had puster til hinanden

Analyserne af den offentlige digitale samtale i Malmø viser også, at der er en sammenhæng mellem fysiske begivenheder og online had. I den periode vi undersøgte, er der særligt tre fysiske begivenheder, som har medført en stigning i hadkommentarer på de sociale medier. I 2019 var der to drab i Malmø, som førte til mange hadkommentarer på særligt Flashback. Og i 2020 var der en markant stigning i hadkommentarer i forbindelse med Rasmus Paludans demonstration og koranafbrænding i boligkvarteret Rosengården i Malmø.