Trygfonden

Har medborgerhuset fået en digital renæssance

Opgaven

I 1900-tallet kunne man ikke rejse gennem en dansk by uden at støde på byens medborgerhus. Husene udgjorde et unikt samlingssted i lokalområdet og dannede ramme om alt fra politiske møder og konfirmationer til strikkeklubber, bankospil og folkeoplysning. I dag er mange af medborgerhusene forsvundet… eller er de?

Hvad nu hvis de nye medborgerhuse ikke kan findes til højre for kirken eller til venstre for skolen – kunne det tænkes, at Danmarks nye medborgerhuse er digitale?

Sådan gjorde vi

Vi byggede en webscraper og indsamlede oplysninger om alle de danske Facebookgrupper, vi kunne finde med over 100 medlemmer. Vi noterede gruppernes navne, medlemstal, beskrivelser og regelsæt, og hver enkelt gruppe blev manuelt kategoriseret efter dens overordnede emne og funktion.

Ud fra det store gruppelandskab tog vi en stikprøve på 1 mio. opslag og knap 4 mio. kommentarer og analyserede niveauet af had og anerkendelse med to sprogalgoritmer, som vi selv har bygget. Samtidig opdyrkede vi kvalitativt kendskab til grupperne gennem netnografisk analyse og interviews med nogle af administratorerne.

 
+
 
0
1
2
3
4
5
 
.
 
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
 
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
 
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0

Det fandt vi ud af

Medborgerhusbevægelsen har fået en digital renæssance gennem Facebooks gruppeformat. Danskernes forsamles i mere end 5.000 digitale medborgerhuse med mere end 20 mio. medlemskaber. De digitale medborgerhuse er de eneste medlemsbaserede fora på et stort socialt medie, der giver borgerne mulighed for at sætte dagsordenen i den offentlige debat.

Debatten i de borgerdrevne medborgerhuse foregår i en mindre hård tone end debatten i mediernes og politikernes kommentarspor. Vi mødes digitalt med udgangspunkt i noget vi har til fælles, men dette ”noget” kan være et utal af emner fra geografisk tilhørsforhold til interesser, diagnoser og politiske sympatier. I medborgerhusene fylder hverdagssnak mere end politik. Men samfundets indretning og værdier spøger hele tiden i underteksten af hverdagens diskussioner. Selv ikke i de mest inkarnerede hæklegrupper slipper man udenom de samfundsrelevante diskussioner: Hvorfor er det f.eks. ilde set at lægge billeder op af hæklede vaginaer, når der rask væk deles billeder af hæklede penisser?

Vi hjælpes ad – for ingen gider at være “hende den sarte der sender ansvaret videre”. Hvis vi skal kunne se hinanden i øjnene i morgen er vi nødt til at vide at alle har stået med opvaskebørsten mindst én gang i dag.
Medarrangør, kvinde (37)

Vil du vite mer?
Ta kontakt med Mikkeline

Mikkeline Thomsen

Mikkeline Thomsen +4561607302 mikkeline@ogtal.dk

Last ned rapporten
Samarbeid
Trygfonden
År
2022